Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Målsætning

 Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau i såvel boglige som praktisk/musiske fag, samt at vi er udviklingsorienterede.  

For at understøtte dette vægter vi:  gode undervisningsmaterialer gode rammer ude og inde, og som giver mulighed for fysisk udfoldelse, 

brugen af og inddragelse af forskellige medier i undervisningen,  

samarbejde med SFO omkring 0. – 2.kl.  

tidlig sprogstart i tysk og engelsk,

mulighed for holdundervisning via tildeling af holdtimer,

at lærere/pædagoger er opmærksomme på elever med særlige behov og handler derefter,

evaluering af elevens udbytte af undervisningen,

samarbejdet med afgivende og modtagende institutioner i forbindelse med ind- og udskoling,

fortsat efteruddannelse af personalet,

inddragelse af det omgivende samfund, herunder kendskab til lokalområdets historie og natur,

ud-af-huset aktiviteter samt lejrskole i 3. og 6.klasse 
 
Eleverne skal udvikle sociale kompetencer, så de lærer at acceptere og respektere andre menneskers liv og holdninger, samt at de lærer at indgå i forskellige fællesskaber. God trivsel og et godt selvværd hos den enkelte elev er lig med gode muligheder for at tilegne sig viden. Derfor vægter vi:

bevidst indlæring af sociale kompetencer i hele skoleforløbet  

at eleverne gradvist lærer at tage ansvar for egen læring  

at mobning ikke får lov at finde sted  

hjælpevenner for nye elever i 0.kl.  

en god og ligeværdig omgangstone, der er åben, ærlig og høflig  

at alle voksne omkring eleverne optræder som gode rollemodeller  

at de voksne møder eleverne der, hvor de er, og bevidst arbejder på at fremme elevernes selvværd  

emneuger på tværs af klasser  

morgensamling 1 gange om ugen for alle  

fælles sociale arrangementer for eleverne  
 
Eleverne skal lære at begå sig i et demokratisk samfund såvel nationalt som internationalt. Derfor vægter vi:

elevernes medbestemmelse under hensyntagen til deres alder  

elevrådsarbejdet  

at der afsættes tid til klassens time

at eleverne får mulighed for at drøfte tidsaktuelle emner på et fagligt forsvarligt niveau  
 
Et godt skole- hjemsamarbejde er en vigtig forudsætning for, at den enkelte elev får en god skolegang på Rinkenæs Skole. Derfor vægter vi:  
at hjemmet i samarbejde med skolen og SFO indgår i en åben dialog omkring den enkelte elevs udvikling af faglige og sociale kompetencer og trivsel

et højt informationsniveau til hjemmene  

at der afholdes min. 1 forældremøde om året

at forældrene indkaldes til samtale om elevens skolegang 2 gange om året  

at forældre aktivt deltager i skolens liv og virke og bruger deres ret til medbestemmelse i skolebestyrelsen og klasseforældrerådene  

fælles sociale arrangementer for børn, forældre og personale fra hele skolen  

at forældrene bakker skolens kost- og bevægelsespolitik op  

at hjemmet sørger for, at eleven er parat til at modtage undervisning, dvs. møder udhvilet, har orden i skolesager og lektier, og at tasken er pakket korrekt  

at de forældre, der benytter SFO til deres børn, bakker SFO’en op i deres arbejde  
 
Skolen er et naturligt samlingssted for Rinkenæs’ borgere, og derfor vægter vi:  

et godt samarbejde med de forskellige aktører i byen  

at der er mulighed for at afholde ”åben skole” for alle byens borgere i skolens lokaler  

at der er et højt informationsniveau til byens borgere om skolens aktiviteter